Søg
  • ce0717

Madfællesskab giver venskaber


Charlotte og Barry går på hver deres uddannelse på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier. Charlotte er ved at uddanne sig til ernæringsassistent, og Barry er snedkerelev. Både Charlotte og Barry bor alene i hver deres studiebolig. Barry er tilflytter til Svendborg og er ved at bygge et netværk op. Begge har interesse for at lave mad og for at være sammen med andre. Derfor er Charlotte og Barry med i Madfællesskabet, som er skolens madklub. Historien om, hvordan Charlotte og Barry mødes og et venskab opstår, er sjov og interessant, fordi den både bygger på tilfældigheder og samtidig viser, hvad et madfællesskab kan, nemlig bringe elever sammen. Første gang Madfællesskabet samles er der altid lidt stille i køkkenet. Alle vil gerne passe ind og bidrage med lækker mad til det fælles middagsbord. Under middagen falder Charlotte og Barry i snak om, hvor de bor. Der er kendingsmærker ved indgangene til deres lejligheder – en lyserød cykel og en havenisse. Det viser sig, at Charlotte og Barry bor samme sted med blot få meters afstand mellem deres lejligheder. Der er masser at snakke om. Da Madfællesskabet slutter følges Charlotte og Barry hjem for at drikke kaffe hos Barry. Siden da, har Charlotte og Barry været venner og mødes ofte til en snak. Charlotte siger det sådan her: ”Vi nyder bare at snakke sammen og i denne tid (corona) er det bare rart at have en, som man kan snakke med.” Barry: ”Vi ses ca. 2-3 gange om ugen, sommetider flere gange, hvor vi snakker 😊. I den her tid ser vi hinanden mere end hvis vi var i skole 😊. Jeg får noget ud af det ved at være sammen med Charlotte i de her tider 😊.


Det er tilfældigt, at Charlotte og Barry bor lige over for hinanden. Måske er det også tilfældigt, at lige præcis de to falder så godt i hak. Men rammerne for deres møde er ikke tilfældig. Madfællesskabet er tænkt til at skabe rammen om uformelle møder mellem elever på tværs af uddannelser og på den måde styrke tilknytningen til skolen og hinanden.


24/4 2020

Katrine Christoffersen, trivselsmedarbejder på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier


15 visninger

Hjemmesiden er designet og udviklet af

Campus Vejle

Grafik

Stormes Grafisk

Hjemmesiden er udviklet med støtte fra

Den Europæiske Socialfond

Kontakt:

Projektleder Lena Marie Skovning

Mobil:

76 13 32 01