top of page
Skærmbillede 2018-11-05 kl. 13.46.17.png

Den gode historie

Her deler du den gode historie, erfaringer og succesoplevelser fra din hverdag - hvad der fik sårbare unge til at gennemføre deres ungdomsuddannelse.

Du er velkommen til at skrive en kommentar til de gode historier.

Anker 1

Historie fra den virkelige verden

Hør Ida's erfaringer med NADA, hvor hun bl.a fortæller om

- Tankemylderet som forsvandt

- Sulten som vente tilbage

- Den personlige udvikling

- Værdien af kontakten med trivselsmedarbejder

Trivselsmedarbejder Rasmus Lyngsø Munk Nielsen fra HANSENBERG fortæller:

 

Det har været et travlt og spændende efterår, og her i slutningen begyndte jeg at lave de første gruppeforløb, og det har været med stor succes.


Jeg har lavet trivselssamtaler i mindre grupper hvor (de) unge har lyttet til hinandens udfordringer og i fællesskab forsøgt at løse det for hinanden, og haft en gruppe gamerdrenge med ude at smede på traditionel vis for at opleve, at man kan lave noget med hænderne som er sjovt, fysisk og man skaber et produkt man kan være stolt af. Det var lidt uvant at starte de her ting op, når nu det primære arbejde har været individuelt op til nu, men det har været enormt givende, affødt overraskende god feedback fra deltagerne og givet erfaringer og ideer til videreudvikling og fornyelse i 2020.

Jeg nyder samarbejdet med Brian Hansen, Trivselsmedarbejder/Fastholdelsesmentor fra Kolding Kommune og vores sparring om elever og arbejdet i projektet. Brian fik en ide om at lave et socialt arrangement for at unge kan networke og skabe relationer til unge der står med samme problematikker som den selv. Rammen skulle være en bowlingtur, og jeg fik lov at koble mig på og vi samlede i fællesskab 15 unge som vi har indskrevet i projektet. Der lå et stort støttende og opfølgende arbejde bag med at sælge ideen til de unge, fastholde dem i tilmeldingen trods angst og andre udfordringer der giver modstand mod at deltage, og vi tænkte nøje over gruppedannelsen på de 5 baner vi havde – hvem skulle på hold med hvem, hvorfor, og hvilke hold ville have brug for at Brian og jeg gik med. Det var en bragende succes, og vores unge hyggesnakkede på kryds og tværs, der var højt humør og grinen, og fordi der var tekniske problemer på bane 2 kunne vi uddele gavekort til hver banes vinder. Med vores kendskab til dem vidste vi, at det at komme ud og deltage i et sådant arrangement og kunne klare at være social ville være en kæmpe modstand, så det var fedt at se det glide så fint.

Brian og jeg har talt om at stable et selvforsvarshold op efter nytår som et tilbud til nogle af vores især sårbare piger med lavt selvværd, og jeg er sikker på, at der kommer mange nye ideer.

 

bottom of page